​​Erhvervsrengøring med individuelle løsninger

Selvom Det røde Lyn er en lille virksomhed, stiller vores erhvervskunder store krav til os. De kræver pålidelighed, grundighed og fleksibilitet. Derudover leverer vi også varen, når det handler om at tilgodese de særlige behov til erhvervsrengøring, som for eksempel fødevarebutikker, kantiner, lægehuse og børneinstitutioner har i Gislev nær Ringe, samt resten af Fyn.

Uanset virksomhedstype udføres vores erhvervsrengøring af smilende og dygtige medarbejdere; det giver glade kunder, og glæden smitter også af på vores kunders kunder. Det er vi stolte af.

Vi tilgodeser jeres behov til erhvervsrengøring

Vores kunder forventer individuel kvalitetsrengøring og lidt til. Derfor afdækker vi omhyggeligt det enkelte firmas behov, hvad enten det gælder almindelig erhvervsrengøring eller rengøring med helt specifikke krav til for eksempel hygiejne (fødevarer), fortrolighed (lægekonsultationer) eller fleksibilitet i forhold til arbejdstider (institutioner). Alle punkter nedfældes i vores Serviceaftale, der sammen med løbende opfølgning og dialog sikrer et optimalt samarbejde.

Du kan roligt stille krav til os

Fra vores kunder ved vi, at en investering i bedre erhvervsrengøring ofte tjener sig selv hjem mere end én gang. Så hvorfor vente med at øge indtjeningen? Stil krav til din rengøringspartner, og skab rammerne for øget medarbejdertrivsel og tilfredse kunder.

Se også under “Referencer – Erhverv“.

Få et sundt indeklima og mindre sygefravær

Vores fornemmeste opgave er at sørge for et sundt indeklima. Vi kan ikke ændre på de fysiske rammer, men vi kan levere den rigtige rengøring med de rigtige produkter og den grundige udluftning. Det alene kan gøre en mærkbar forskel på arbejdsmiljøet og dermed også på medarbejdernes trivsel og energi.

Kvalitet koster lidt mere tid og penge; det gør til gengæld også uoplagte og syge medarbejdere. Med et godt indeklima forbedres både arbejdsglæde og sygestatistik, så tøv ikke med at bekæmpe støvmider, virus og bakterier med det enkle middel: Effektiv erhvervsrengøring.

Kontakt os i dag og få et tilbud på rengøring

Et dårligt indeklima kan blandt andet give irritation i øjne og luftveje, infektioner, hovedpine og koncentrationsbesvær. Det nedsætter arbejdsevnen og øger risikoen for sygefravær. Det er trist for medarbejderen, belastende for kollegerne og dyrt for arbejdsgiveren. Grundig erhvervsrengøring er ikke alt, men den er en vigtig og overkommelig del af løsningen.

Se også www.at.dk og www.indeklimaportalen.dk.

Vil du vide mere om vores løsninger med erhvervsrengøring, kan du kontakte os på e-mail: eva@roedelyn.dk eller på telefon 51901605.